MEDITATION PÅ FØLELSER OG EMOTIONER





AT RUMME FØLELSER, IMPULSER OG KROP - MEDITATION


-Sæt dig på dit meditationsted.

-Mærk at du har tyngde og god forbindelse med underlaget.

-Mærk dine fødder.

-Mærk dit åndedrag og lad det hvile en naturlig afslappet rytme.

-Ret derefter din opmærksomhed mod hele kroppen, lyt ind i den, sans efter. Hvad kan du mærke?

-Hvis tankerne kører, så mærk på dem som en rytme. Fornem, at de er en elektrisk strøm gennem hjernen: "Der løb den tanke", "der løb den næste tanke". Leg med, om du kan opdage tankernes energi uden at kører med. Se dem som skyer, der driver forbi. Når du kommer til at drive med en af skyerne, så hop af idet, du opdager det. Du kan altid hoppe af tankerne, ved at flytte din opmærksomhed til dit åndedrag. MEDITER PÅ AT VÆKKE FORLADTE KROPSOMRÅDER

-Når du har fået fornemmelse af, at du selv kan bestemme over hvornår du står af eller står på tankerne, så flyt din opmærksomhed til kroppen. -Scan den. Er der noget som sker? Måske sker der meget, måske sker der ganske lidt.

-Vælg det, du registrerer tydeligst og bliv ved det. Det kan være hvad som helst; uro i det ene ben, uro i maven, stik i hjertet, et hold i nakken. -Vælg det sted i din krop der mærkes tydeligst og bliv så der med din opmærksomhed. Forbliver det uforandret? Sker der noget når din opmærksomhed er tilstede? Undersøg i detaljer, hvordan det føles på det sted.

-Prøv så, om du kan lave et lille slip, en lille afspænding i området. Bliver det nu stærkere eller fortager det sig? Hvis det aftager og området bliver roligt og afslappet, gå videre til et nyt sted i din krop. Hvis der kommer kraftigere reaktioner i området, så bliver du ved det og mærker på det og forsøger så at slippe lidt igen.

-Hvis der er lukninger i områder i kroppen, så kan disse områder forsigtigt vækkes, hentes frem og bringes til live på denne her måde. Det tager tid. Mange meditationer. Efterhånden som der opstår liv i de forladte områder, opstår der behov for at udtrykke det. Det er ikke sikkert, at det kun skal forblive en sansning i meditationen, det som viser sig, det er muligt man må tage det ud af meditationen og sparke, slå, græde, hoppe, danse, bande, løbe eller noget helt andet, for at få det helt vagt til live.


MEDITERE PÅ AT RUMME FØLELSER OG STÆRKE KROPSLIGE TILSTANDE


-Hvis du sidder i meditationen med stærke kropslige reaktioner, som er svære at holde ud, sidde stille med, være sammen med eller mærke ind i. -Hvis du kan mærke, at du er lige ved at blive overvældet, at du flipper, eller at du forsvinder så giv reaktionen lidt plads omkring sig ved at flytte din opmærksomhed til en anden kropsdel, hvor der er mere ro. -Hvis du er rasende og vred og det er ved at koge over, så mærk dit åndedrag og gør det lidt kort og overfladisk, så det ikke når med i maven, hvor raseriet sidder.

-Bliv ved at holde fokus på dit åndedrag til du har fået kontrol over din impuls til at reagere verbalt eller kropsligt. -Forestil dig så at kølig luft eller et behageligt blåt lys strømmer hen til det område i kroppen, hvor vreden koger.

-Hvis kropsreaktionerne/vreden derefter dæmpes lidt, så stop der og forestil dig at hele din krop er en beholder, som vreden nu koger inden i. -Sid og vær beholderen og lad det koge.

-Undersøg hvordan det opleves kropsligt, hvordan det spænder, eller stikker, eller hvordan der kommet små eksplosioner, som sender bølger fra maven op gennem kroppen, der stråler ud i armene og spænder i halsen.

-vær i en nysgerrig og undrende indstilling, når du undersøger, hvordan din vrede mærkes rent kropsligt.

-På samme måde kan du sidde med sorg, ensomhed, fortvivlelse, tristhed, angst, glæde, forelskelse, sult, ... og øve dig at registrer, hvordan det mærkes i og bevæger sig gennem kroppen. -Når du kan blive sidde helt roligt og blot lade følelsen koge, strømme, vride, skærer sig rundt i dig uden, at du afviser den og uden, at du gør noget med den, så rummer du din følelse.

-Du mærker, hvordan der er liv i dig; lidt rigeligt liv nogengange, lidt tungt liv nogengange, men liv og du observerer at at du mærker at livet og energien er i bevægelse i dig. AFSLUT MEDITATIONEN -Afslut processen langsomt. Har du stærke følelser eller er du blevet meget åben eller sensitiv, så går du med opmærksomheden fra kroppen og ud til omgivelserne og orienter dig i det rum, du befinder dig i. -Afslut med en videregivelse. Send kærlig energi mod en, der står dig nær, send derefter kærlig energi i en cirkel ud i verden så langt som du kan mærke, at det er autentisk for dig.

-Luk derefter ned for din åbenhed. Gå ikke direkte ud i verden med en piv-åben krop.

-Meditationen er slut.


HVORFOR ER DET OFTE SVÆRT FOR OS AT RUMME OS SELV


Reaktioner, emotioner, følelser stemninger de driver vores liv, eller driver os gennem vores liv. Ofte er de svære at håndtere alle disse kræfter, som river i os, i vores møde med livet. Nogengange er de så svære at være sammen med, at vi enten lukker dem af, lukker dem inde og nede og holder op med at mærke dem eller vi går i helt modsatte grøft og oplever os drevet rundt i manegen af følelser, som vil have os rodet ud i det ene eller det andet, som vil have vi handler, reagerer, siger fra, slå fra os, erobrer, vinder, få ret, triumferer, får kontrol.


Rigtig meget lidelse, ubalance og bøvl i vores liv opstår i vores forsøg på at håndtere alle disse strømninger og bevægelser i krop og i sind. Vi bliver overvældende eller følelsesmæssigt lammede eller gør og siger ting, vi bagefter fortryder, eller vi lukker af for kroppen og dens levende sitrende vibrerede energi.


Det skaber en del ulykker for os!


For reagerer vi følelserne ud, føler vi os måske forkerte og skamfulde. Bliver vi for overvældende, trækker vi os væk, det opstår måske angst og vi forhindres i at deltage.


Lukker vi kroppen og følelserne af, opstår der tristhed, ensomhed, stivnethed og depression. Og vi oplever for det meste, at det er rigtigt svært at ændre på alle disse forskellige strategier, vi nu hver især har opbygget for at håndtere livet bedst muligt.


Rigtig mange mennesker kommer aldrig forbi eller udover de strategier, som de nu engang er endt op med, heller ikke selvom det i mere eller mindre grad ødelægger muligheden for et udfoldet liv.


Ofte er vejen til en ændring lang og kræver en stabil og vedholdende træning af kroppen og af sindet. En træning i at kunne rumme. Den træning kan med stor fordel være meditation. I meditation sætter man sig med og øver sig i at udholde de ting, der dukker op, uden hverken at udreagere dem eller at lukke af.


I meditation lade man det der er være der. Det lyder mere lige til, end det er. Det er svært at holde ud og blive ved længe nok, til at det begynder at fungerer for en. Det bliver også svært, fordi der jo er en god grund til, at vi har skabt os vores forskellige strategier.


Grunden er altid, at vi på et tidspunkt i vores liv, stod i en erfaring, hvor vi faktisk ikke kunne rumme det, der viste sig og det kan vi så stadig ikke, selvom det måske er mange år siden og vi bare var 2 eller 5 eller 11 år, da det blev for svært. Nogengange er det sket noget alvorligt overvældende rystende, nogengange er der aldrig sket noget forfærdeligt, men vores forældre vidste bare ikke hvordan de skulle møde og rumme os, oftest fordi de ikke kunne rumme deres egne følelser og reaktioner, så de lukkede af eller reagerede ud rent følelsesmæssigt.


Når man ikke kan rumme sig selv, så kan man lige der ikke holde rummet for at et andet menneske og dermed støtte det i, at det selv kan rumme, hvad der sker i eller for dem. Mange forældre har kun villet godt og har gjort deres bedste, men børn har brug for, at voksne kan holde rummet for dem, så de kan rumme de emotionelle storme, store konflikter, sorg og glæde, som er en del af alles barndom, og kan en forældre ikke rumme de suder i sig selv, så bliver barnet ikke mødt rummende og lærer ikke at rumme sig selv.


De færreste af os, faktisk, er blevet mødt så rummende, at vi er hele, vitale og levende tilstede i vires kroppe, de fleste af os kæmper i stedet en livslangt og mere eller mindre vellykket kamp, med de strategier vi har opbygget, fordi vi ikke kan rumme os selv.


Vi lider nogengange livslangt under at være spærret inde i de strategier vi har opbygget, som forsvar mod de kraftige rørelser som sket i os. Meditation er at acceptere, være vågen med og at rumme det der er. Men man kan godt have meditere i årevis, uden at de strategier man nu har er ændret det mindste, man er ikke kommer tæt nok på at få løsne så meget for strategierne at livskraft, livsgnist og energiflow rent faktisk kommer ind i ens liv.


Hvis følelser og steder i kroppen er lukket ned og lukket af, så skal de steder vækkes, indholdet skal hentes frem, det skal mærkes, udtrykkes, først derefter rummes, før man vil opleve at tingene for alvor ændres i ens liv.


Hvis følelser bliver for vilde; behov, vrede, smerte, kærlighed løber af med en på måder, der ikke gør godt for nogen, så er arbejdet at øve at holde igen mærke efter holde inde og lade strømme, koge, vibrere, bølge gennem kroppen uden, at der gøres noget, besluttes noget, handles og reageres.


Meditation kan gøre hele forskellen, men det kommer an på, hvor meget man vover at arbejde sig ind i tingene i meditationen, hvor vidt den forskel opstår eller ej. Det er derfor, der på et tidspunkt for de fleste, som arbejder med meditation opstår et behov for terapi, at få arbejdet med krop, følelser, udtryk, tilknytning, at opleve, hvis terapien går godt, at terapeuten kan holde det rum for en, man ikke selv har klaret og som ikke før et blevet holdt og opleve at følelserne og reaktionerne måske kan vise sig i terapien på en måde, hvor man, måske for første gang oplever, at de bliver rummet, at en anden kan rummer en, mens man kæmper med at rumme sig selv.


Meget af dette er noget vi godt ved og kender til, forskellen er om man faktisk får sat sig ned med meditationen hver dag og tager processen alvorligt. Nye strukturer, nye resurser kan god vækkes på en gang, men det tager tid af afvikle de gamle og træne de nye.