Energiupdate



Vi nærmer os solhverv og der er tryk på energierne..


Rigtig mange oplever overgange og spændings krydsfelter i livet lige netop nu. Gamle mønstre står skarpttegnede lige for næsen af en og lader sig ikke overse.


Nye muligheder trænger sig på.


Det nye er ikke så meget ændringer i den konkrete tilværelse, men i ekstrem grad de indre energier, der trænger på for at bevæge sig i nye baner.


Kroppen mærkes opspændt, spændt, kogende, vital, bange, låst.. det er vores gamle mønstre og forsvar, der holder sammen på sig selv og systemerne, men nye baner trænger på for at strømme gennem systemet i et mere frit og åbent flow. Det er en tid for overgang og det er ikke tid for at kæmpe imod.


Det er tid for at åbne sig for en mere levende og vital udveksling med livet og omgivelserne, og det er tiden til at begynde på denne åbning, man må ikke bare smække hele det indre dæmningssystem ned, men åben en lille sprække i kroppen, i sindet, i bevidstheden og lad en smal stribe af energi strømme ind og igennem der, hvor der alt for længe har været blokeret.


Mærk hvor du låser, hvor du sidder fast, hvor noget føles stivet eller frossent, hvor noget føles dødt og energiforladt. Forestil en lysende klar og varm energi strømme der hen og lad energien ‘banke’ på der i kroppen, hvor du lukker. Mærk at det er ok at åbne for lidt af lukningen, at det er ok at lade livet strømme mere frit i dig, i dit liv og i dine relationer. Vid af, at åbning ikke lykkes uden at der også er en portion af frygt.


Forsøg om du kan reguler, så du åbner nøjagtigt så meget, at energien kan bevæge sig som en lysstribe ind i de lukkede og mørklagte områder, men lad den bevæge sig nøjagtigt så veltilpasset i dit system, at du ikke provokerer det helt frem til en angstreaktion.


Klem ikke på med voldsomhed, men lad energiflowet i kroppen nænsomt åben til nogle af de nedlukkede områder.


Der er altid en fuldstændig sammenhæng mellem de områder i dit liv, som er svære og en tilsvarende nedlukninger ubevidsthed mørklægning et eller flere steder i sindet, i kroppen, eller i energiflowet.


Tag det med dig rundt i løbet af de næste dage og mærk blidt ind i der, hvor låsningerne sidder og tag det med i din meditation. Husk at i energiarbejde skal der arbejdes blidt lydhørt og med hjerte og opmærksomhed. Ikke tving, pres eller forcer noget eller nogen til at åbne sig.






.