Barndommens landskaber og jul



BARNDOMMENS LANDSKABER - og julen


Julen! For mange er det en rigtig svær periode at komme igennem. En periode der aktiverer både de nye og måske især de gamle oplevelser af brud, tab og dysfunktionalitet i vigtige tilknytninger.


Mennesker som slås med ensomhed, angst, usikkerhed eller misbrug, som står med problemer, der blokerer for livsudfoldelsen, oplever ofte øget indre psykisk smerte, tristhed, vrede eller angst i perioden op mod jul. Mange psykiske symptomer og problemer, som forstyrrer i en grad, så det almindelige liv bliver svært at håndtere, mange af disse problemer grunder i vilkår grundlagt tidligt i livet.





Der er især to grunderfaringer, som gå igen hos mange af de mennesker, som opsøger den hjælp og vejledning, som jeg kan tilbyde.


Den ene problematik er en tidlig erfaring af tab. Man har oplevet at miste en vigtig person i løbet af barndommen. Man kan have mistet ved tab af kontakt, en eller flere vigtige personer er forsvundet ud af ens liv, eller man kan have mister fordi en nær og vigtig relation er død. En grundlæggende følelse af udsathed, ustabilitet, tab, sorg og utryghed bliver derefter en grundstemning, som følger resten af livet. Erfaringen får størst konsekvenser, hvis de omkringværende voksne også var ramt af sorg eller krise og ikke havde overskud til at være følelsesmæssigt tilstede omkring barnet i dets sorgproces.


Mange har mere eller mindre opbygget deres hele personlighed, som en struktur til at håndtere tabet og som beskytte mod afmagten og sorgen. Dette kapsles inde bag beskyttende strukturer, som rigtig ofte er forbundet med forestillinger om at være forkert, eller med stærke følelser af skyld og skam.


Personligheden og livet blive opbygget omkring oplevelser af afmagt og tab, oplevelser, som ofte ikke længere mærkes, men som ligger som en kerne centralt i personlighedsstrukturen, som beskytter men også fastholder mennesket fra at leve mere udfoldet ud fra egen essens.



Den anden problematik er, når barndomsfamiliens dynamik har være meget præget af dysfunktionelle mønstre.


Vokser man op i en familie, hvor tilknytningsmønstrene er usikre eller præget af kontrol, magt og afvisning, opstår der i personligheds en grundkonflikt i følelsen af at måtte vælge mellem ‘en selv og de andre’.


Man kan tidligt have oplevet, at forsøget på at blive i kontakt med egen essens, bliver et eksistentielt anliggende: “Enten mærker jeg min essens og forbliver i en vis grad tro mod det, jeg mærker og den jeg oplever mig som, den jeg er, eller jeg må opgive mig selv i kontakten med de andre i forsøget på at være i relation med dem.


Personligheden vil danne sig som en struktur, der oplever sig fastholdt i et enten-eller. Enten mig eller de andre. Tilknytningsmønstrene bliver usikre, sårbare og opleves som låst i et grundvalg mellem tilknytningen til de vigtige andre versus eget essentielle selv. Ofte med kamp og opgivelse som de udsving personligheden har som omdrejningspunkt.



Uanset om man tilbringer julen alene, med nye vigtige andre relationer eller med hele eller noget af barndommens familie, så er det næste ikke til at undgå, at de gamle strukturer bliver provokeret og forstærket.


Uanset, om man synes, man har fået arbejdet sig nogenlunde gennem nogle af de mest psykisk forstyrrende dele af barndomslandskabets smertepunkter, eller man stadig føler sig låst i dem, så kan julen om noget reaktivere hele cirkusset både i og uden for en.


Bedst kommer man igennem, hvis man kan lykkes med at få sit observerende jeg, det vil sige den del i en som blot registrerer, med på banen og hvis man kan lykkes med, at blive i en iagttagende og rummende position i forhold til det, der svært og smertefuldt. Se det, mærk det, anerkend det og træk vejeret ind i det.


Julen er tilknytningens fest og derfor den, der kan vække allermest smerte, især når hjertet har oplevet tab, eller svigt, eller ikke har oplevet sig mødt.


Ofte ender vi med at reagere med en masse larm og ballade og konflikt, nogen gange som et værn mod smerten og andre, som et udtryk for reelle forsøg på kontakt, når oplevelsen er, at emotionel kontakt er bedre end meningsløsheden ved slet ingen kontakt, at vi derved, ved det emotionelle halløj, opnår den bedst mulige kontakt, som vi kan lykkes med, når nu vi ikke magter, eller evner, eller kan lykkes med, at julen er hjerternes feste og når julens kristen kærlighedsbudskab ikke rigtig kan trænge igennem i mødet med familiens fastlåste mønstre.