ENERGIKROPPEN



Opvågning til bevidsthed og kontakt med energikroppen er ikke altid en ‘sjov’ oplevelse til at begynde med, men denne slags erfaringer og drømme er bevidsthed ind i de astrale lag, der vågner.


Derfra er der vakt mulighed for at kunne sanse energi, bevæge sig med bevidstheden gennem det astrale og der kan længere henne på rejsen opstå mulighed for at egentlig klarseen/klarhørelse/klarfølen kan åbnes.


Meditation og shamanistiske processer kan åbne til sådanne erfaringer. En del psykiske ubalancer gør det også.


Der er den grundlæggende forskel på ‘psykisksygdom’ og energetiske spirituelle erfaringer, at bevidstheden ikke fortabes og går vild i den spirituelle åbning, hvor imod det netop er, hvad der sker ved hallucinationer, at jeget og bevidstheden overstrømmes af det energetiske materiale, som derved spaltes til mere eller mindre kaotiske informationer der overtager eller næsten overtager personligheden.


Ved spirituel åbning til, som her til de astrale lag, skal erfaringen integreres og lagres som en del af jeget og personlighedens erfaringsrum.


Nogle mennesker rammes af så voldsom angst ved sådanne typer af åbning, men angst optræder ALTID der, hvor vi møder vores grænse, at de i panik fortolker erfaringen som sygdom og den fortolkning vil man i nogle sammenhænge blive mere end bekræftet i.


Kunsten er at genkende og vælge præcist og rigtigt hvor linjen mellem galskab og åbning den er. Hvis man ikke længere kan foretage sig basale og almindelige rodchakra handlinger, så er det et tydeligt tegn på, at man er alvorligt på vej ud af balance. Der er en grund til, at man i de fleste klostersammenhænge i de spirituelle traditioner verden over har prioriteret fysisk arbejde, faste rytmer og rutiner så højt. Det er en metode til at holde jordforbindelsen også når eller hvis de spirituelle erfaringer tager fart.


Astrale drømme og energierfaringer 2006


Jeg sover, men det er ikke en almindelig drøm og jeg er på en måde vågen og ved bevidsthed.


Jeg bevæger mig mod solen, eller mod en slags solpletter, eller solvind med en kraftig orangerød glød.


Idet jeg bevæger mig hen mod lysfænomenerne virker de som en sprække eller snarere som en fold mellem tingene.


Oplevelsen er rumlig, kropslig og sandelig, energistrømninger der ikke er specifikt afgrænsede, men i stedet runde snoninger, eller foldninger og oppe bagved er solvindsfænomenet.


Jeg bevæger mig hen imod det og konstaterer, at hvis jeg suges ind i sprækken, der hvor ildformationen er, vil jeg sprænges. Jeg vil ikke kunne holde sammen på mig selv.


Jeg bevæger mig ind i spaltningen. En eksplosiv tilstand og jeg eksploderer, min kropsoplevelse sprænges i stykker og kroppens dele bevæger sig væk fra hinanden.


Jeg er angst. Det er en helt ekstrem og voldsom oplevelse.


Jeg ligger i en tilstand af at være sprængt i stykker. Stykkerne er rødglødende.


‘Jeg’, det vil lige her sige min bevidsthed, er inde mellem stykkerne, her er en art lavaagtig strøm. Det er en speciel tilstand. Jeg er vredet rundt om eller ind i mig selv og ind i en tilstand uden proportioner.


Jeg bevæger mig op mod mere almindelig dagsbevidsthed og registrerer, at min lille datter ligger i sengen hos mig. Hun sover.


Jeg synker ind i drømmen igen og beslutter, at dette er for voldsomt og at jeg må få mig selv ud af tilstanden.


Jeg bevæger mig ligesom ude for mig selv, ud omkring min (altså stumpernes) udstrækning. Jeg trækker mig derfra sammen. Trækker mig sammen lidt som som en hinde, der krymper. Således trækker jeg stumperne ind mod hinanden til de samles. Derefter bevæger jeg mig væk fra det område hvor solfænomenet befinder sig.


De efterfølgende måneder vågner jeg ofte og har ikke længer normale proportioner, mit kropslige rum skrider rundt.


Jeg gør mig klart, at jeg ikke er ved at blive sindsyg, eftersom jeg sådan rent fornuftsmæssigt og mentalt er normalt fungerende.


Jeg prøver at åbne sindet for, hvad der viser sig. Dette har i måneder været permanent tilstede og er trængt længere og længere ind på mit liv, ikke længere kun som et natligt drømmefænomen, men nu også som natlige vågentilstand, der gradvist bliver mere tilstedeværende i min normale dagsbevidsthed.


Det er som om mit rum uden for kroppen er blevet levende. Det opleves forskelligt. Nogle dage buler rummet ud i en slags bølgebevægelser. Nogen gange opleves det mere som flere lag af skaller uden om hinanden uden for min fysiske krop, som ligger og forskubber sig i forhold til hinanden.


Oplevelsen mærkes lidt som nordlys ser ud, blot lagdelt. Det buler ud mellem min krops top og bund.


Jeg er klar i hovedet og kan tænke helt normalt og mine fødder føles normale.


Angsten er stærk, men jeg er i ro med angst og ved om hvordan jeg ikke skal lade den tage over.


Ind i mellem kommer der billeder.


Det kan være en dybblå himmel fuld af stjerner. Stjernerne løsriver sig og bliver til en selvstændig regn. Regnen driver som energi ned i gennem mit felt, det giver en slags perlende gnistrende fornemmelse ned langs kroppen.


Eller jeg ser min krop forvandlet til lys. Hele den yderste del af skallerne lyser elektrisk op i en kølig gul farve i en takket form, der mest ligner er en kogle. En lysende kogle, hvor takkerne hele tiden bevæger sig.


Eller jeg oplever mig som bestående af et netværk af tanker, et netværk som jeg kan synke igennem, ligesom hvis man kunne flyde igennem en si og under laget af tanker opleves feltet som et net af bølgende bevægelser.






.