SHAMANISTISKE KRAFTDYR I DRØMME



“Der kommer en ørn. Jeg kan tale med den. Sener på natten lyder nogle frygtelige lyde, jeg ser ud ad vinduet. Vi er i nogle små træ huse med blytag. Først ser jeg en skildpadde. Den er sort med lysende pletter. Den går ind imellem i et med nattemørket omkring den. Den er kæmpe. Man ser den kravle over husene, for så derefter at forsvinde lodret ned i jorden. Det er uforståeligt. Hvordan kan en skildpadde af så enorme dimensioner gå lodret ned i jorden? Men den dukker op igen. For så at fortsætte videre hen over næste hus og derefter ned i jorden igen. Så kommer ørnen. Den er enorm. Den er meget større end husene. Den går rundt på tagene. Dens fødder med kæmpe klør fylder hele taget. Benene er kraftige og dens fjerdragt er her særlig fyldig. Husene er ved at vælte, simpelthen bryde sammen og tagene bliver flået op. Den vandrer roligt og upåvirket rundt i natten fra det ene hus til næste. Den er hvid eller sølvgrå og lysende som hvidt i måneskin. Jeg bliver grebet og dybt bange. Medt bange for mit eget tag, så jeg giver mig til kende over for ørnen, jeg vil forhindrer den i at træde på mit hus. Jeg har tidligere bemærket vindueskarme, også af bly, hænge løst ned fra vinduer og nu forstår jeg, at det er fordi ørnen har været der på huset om natten. Huset har åbenbart kunnet holde og er kun gået overfladisk i stykker. Ørnen reagerer på min tilkendegivelse ved at se på mig. Direkte. Dens blik er lysende, brændende og skarpt. Det er ikke tydeligt, om den vil gå uden om mit hus, eller om den er ligeglad med mit armfægteri.” Drømt 1997