Psykens kant og diagnoser



PSYKENS KANT VERSUS DIAGNOSER Artiklen her fortæller en trist og desværre ret almindelig historie. Mange havner i en nedadgående spiral, når det bliver for svært og man har fået brug for hjælp. Det er nemlig ikke altid, man får en hjælp, der faktisk hjælper. Jævnligt sker det modsatte, præcis som det beskrives i artiklen her. 'Hjælpen' bliver fastholdende og gør faktisk situationen værre.





Der er ingen god grund til, at den unge kvinde her er havnet i så svær og presset en situation, som den hun beskriver at sidde i. Hun har tydeligvis masser af resurser, men har manglet hjælp med at håndterer svære oplevelser, en hjælp det passede til hendes personlighed, som hun selv beskriver som selvstændig. At føle sig umyndiggjort når man som hende har et stor behov for st føle sig selvstændig er kontraproduktiv hjælp. Den modarbejder hendes personlige resurser. Ingen hjælp hjælper hvis den ikke tager udgangspunkt i det menneske, som skal kunne bruge hjælpen. Standart løsninger, behandlingsmetoder og diagnoser er ikke til megen nytte, når der ikke tages udgangspunkt i det enkelte menneskes selvforståelse, verdensbillede, mestringsstrategier og resurser. At ende op med en eller flere måske ubrugelige diagnoser, er desværre hvad der sker for mange, jeg mener ikke hermed, at det offentlige system ikke kan hjælpe reelt psykisk syge, men at systemet nogengange har svært ved at skelne mellem personligheds problemer, personlige problemer, traumet, angst og så mere alvorlige psykiske problemer og derfor nogengange kommer til at producere psykisk syge patienter, mennesker der i udgangspunktet blot var havnet ude på kanten af, hvad de selv kunne klare, og ikke var endt op med en selvforståelse som psykisk diagnostiseret patient, hvis de var blevet mødt med en anden tilgang i udgangspunktet, altså der hvor problemerne første gang bliver så store, at man indser at man behøver hjælp udefra, for at klare dem. Så pas på jeg selv. Der er forskel på at nå sin kant i livet og så at være reelt psykisk syg. Og der er forskel på den hjælp man har brug for afhængig af om problemerne skyldes, at man er nået kanten eller om man står med reelle psykiatriske problemer. Men altså selv grænsepsykotiske symptomer kan være tegn på at man psykisk hænger på kanten af, hvad man følelsesmæssigt kan kapere og ikke nødvendigvis et tegn på psykisk sygdom. Systemet skelnet ikke altid særlig godt. Derfor kan det blive nødvendigt at finde de penge til selv at betale for en hjælp der ser en som et hele, inden man bliver al for suget ind i diagnosesystemet. Jeg overset ikke at der er mennesker der har oplevet at få god hjælp, jeg møder bare mange, der desværre ikke har den erfaring. Find pengene og betal for din terapi selv. Find en terapeut, som kan hjælpe dig. Jeg har en del klienter, der på få måneder, ikke får løst alle problemerne, men får vendt den negative spiral og kan begynde at bevæge sig modsatte vej, dvs tilbage til at opfatte sig selv som et sammenhængende menneske med gode resurser, med selvfølgelig mange problemer og mønstre, der skal arbejdes med. Jeg tager 500 kr i timen og nogengange laver jeg individuelle aftaler, hvis jeg får en klient, der slet ikke kan skaffe pengene, for det er mange penge, når man ingen har, men det er en billig pris for terapi. Jeg har valgt, at det skal være billigt, fordi nogle af de mennesker, jeg har i terapi, ofte kommer med store problemer og ikke har muligheden for at betale mere, med den pris jeg tager, så kan man muligvis få noget familie til at hjælpe med betalingen, når det viser sig, at ens situation bedres for første gang længe. Hvis du kan genkende dig i dette er du velkommen til at kontakte mig. Første session koster 200 kr, så kan du se, om det opleves som noget, det vil give mening for dig at fortsætte i. For tidsbestilling ring Terapi & Meditation 30225501