Vidergivelse, Meditation på Medfølelse





DEN OBSERVERENDE OPMÆRKSOMHED Fokus på opmærksomheden er et grundlæggende arbejde i meditation. På mere avancerede niveauer i meditation arbejder man med bevidstheden, bevidsthedens rettethed, at tømme bevidstheden for indhold, at rette bevidstheden ind i sig selv. Men det er ikke der, man bedst starter med en meditationspraksis. Man begynder ved opmærksomheden. Man begynder med at blive klar over, hvor ens opmærksomhed er rettet hen. Opmærksomheden kan rettes alle steder hen: Mod omgivelserne, mod kroppen, mod drømme, mod fortiden, mod fremtiden... Som regel farer vores opmærksomhed rundt og er alle steder, nogle gange flere steder på en gang, så er vi uopmærksomme. Ind i mellem er vi super fokuserede, så siger vi, at vi er koncentrede. Det ved vi alt sammen godt alligevel er vi ofte slet ikke klar over, hvad vores opmærksomhed er rettet imod. Det er her meditation kan gøre en stor forskel i et terapiforløb. For ofte er vores opmærksomhed låst i bestemte helt personlige systemer; der er ting, vi ligger mærke til og der er ting, vi aldrig opdager. Traumatiske og utrygge situationer kan "låse" opmærksomheden, så det traumatiske bliver ved at være i nærheden af vores opmærksomhed, som om det traumatiske ligger lige i periferien af opmærksomheden og konstant forsøger at bryde ind, så vi ikke nogengange næsten ikke er i stand til at være ordentligt opmærksomme på andre ting. Vi kommer derfor til at bruge mange kræfter på at holde vores opmærksomhed væk fra de smertefulde erindringer. Det er ikke så enkelt, som man kunne ønske, at man så bare skal træne opmærksomheden til at fokusere på noget andet. Det ville være så nemt! Ofte er et traume indlejret i personligheden på en måde, der kræver bearbejdning, før det slipper sin tendens til at fastlåse store dele af opmærksomheden omkring sig. Meditation og opmærksomhedstræning, der inddrages i terapi, giver mulighed for at flytte kroppens, sindets og psykens centrering til de steder i personligheden, der har flest resurser, er mest i ro, har størst tillid, har mest overblik, har størst adgang til kreativitet og nyorientering. Først derefter bliver der overskud til at nærme sig de sårbare steder. I begyndelsen af en terapi er det ofte 'brandslukning', der er aktuel. Man har det svært og man har længe haft det rigtig svært. Når man, gennem vejledning, individuelle øvelser og meditationer, lykkes med at komme et sted hen, hvor der er mere overskud og flere resurser til rådighed, bliver det mere overskueligt at begynde det terapeutiske arbejde med at heale de sår, tillidsbrud eller traumatiseringer, der ligger i baggrunden af store dele af ens liv


Fokus på opmærksomheden er et grundlæggende arbejde i meditation.


På mere avancerede niveauer i meditation arbejder man med bevidstheden, bevidsthedens rettethed, at tømme bevidstheden for indhold, at rette bevidstheden ind i sig selv. Men det er ikke der, man bedst starter med en meditationspraksis.


Man begynder ved opmærksomheden. Man begynder med at blive klar over, hvor ens opmærksomhed er rettet hen. Opmærksomheden kan rettes alle steder hen: Mod omgivelserne, mod kroppen, mod drømme, mod fortiden, mod fremtiden... Som regel farer vores opmærksomhed rundt og er alle steder, nogle gange flere steder på en gang, så er vi uopmærksomme. Ind i mellem er vi super fokuserede, så siger vi, at vi er koncentrede.


Det ved vi alt sammen godt alligevel er vi ofte slet ikke klar over, hvad vores opmærksomhed er rettet imod. Det er her meditation kan gøre en stor forskel i et terapiforløb. For ofte er vores opmærksomhed låst i bestemte helt personlige systemer; der er ting, vi ligger mærke til og der er ting, vi aldrig opdager. Traumatiske og utrygge situationer kan "låse" opmærksomheden, så det traumatiske bliver ved at være i nærheden af vores opmærksomhed, som om det traumatiske ligger lige i periferien af opmærksomheden og konstant forsøger at bryde ind, så vi ikke nogen gange næsten ikke er i stand til at være ordentligt opmærksomme på andre ting. Vi kommer derfor til at bruge mange kræfter på at holde vores opmærksomhed væk fra de smertefulde erindringer.


Det er ikke så enkelt, som man kunne ønske, at man så bare skal træne opmærksomheden til at fokusere på noget andet. Det ville være så nemt! Ofte er et traume indlejret i personligheden på en måde, der kræver bearbejdning, før det slipper sin tendens til at fastlåse store dele af opmærksomheden omkring sig.


Meditation og opmærksomhedstræning, der inddrages i terapi, giver mulighed for at flytte kroppens, sindets og psykens centrering til de steder i personligheden, der har flest resurser, er mest i ro, har størst tillid, har mest overblik, har størst adgang til kreativitet og nyorientering.


Først derefter bliver der overskud til at nærme sig de sårbare steder. I begyndelsen af en terapi er det ofte 'brandslukning', der er aktuel. Man har det svært og man har længe haft det rigtig svært. Når man, gennem vejledning, individuelle øvelser og meditationer, lykkes med at komme et sted hen, hvor der er mere overskud og flere resurser til rådighed, bliver det mere overskueligt at begynde det terapeutiske arbejde med at heale de sår, tillidsbrud eller traumatiseringer, der ligger i baggrunden af store dele af ens liv