AT FØLE SIG VÆRD AT ELSKE



SORGPROCES OG HEALING


Identitet og selvforståelse er hvordan man forstår og definerer du sig selv. Ser man sig som sådan en, der er noget for andre?

Ser man mest sin værdi ud fra hvad, man gør?

Når man stopper med at gøre noget og med at være så meget for andre, så kan oplevelsen af den kendte identitet og selvforståelse blive usikker.

Både ‘Hvem er jeg'-selvforståelsen og oplevelsen af at have værdi overhovedet kan komme under pres.. og du vil kunne opleve at du bliver trist og ked af det. ‘Ked af det heden' i denne erfaring har sandsynligvis flere lag, man er ked af det:


Fordi jeg kan ikke længere klare at være mig selv, sådan som jeg kender mig selv og følelse af tab af identitet, er sorgfuld.

Fordi jeg har ikke længere nogen oplevelse af at have værdi.

Fordi der dybere inde ligger en grundsorg over at skulle/ eller hidtil have måttet arbejde (så hårdt) for at fortjene, at have en værdi, altså en sorg over ikke bare at være noget værd blot i kraft af, at man findes, at man er til.


Dertil kan kommer sorgen over en tidlige erfaring af at være blevet født og ikke have oplevet sig som en værdi for dem, der modtog en.


Og dybest sorgen i ensomheden ved at skulle kæmpe for at opleve sig værdifuld. At have værdi for ens nærmeste bare i kraft af at man er til, den følelse er tæt forbundet med at føle sig noget værd, at føle sig værdig og altså elskværdig, altså at opleve sig elsket.


At have opbygget sig en personlighed og en identitet, hvor der skal gøres noget for at bevise, at man er noget værd, måske endda for at man kan have lov til at være her, det betyder, at der et sted inden i findes en indre usikkerhed omkring, om man er noget værd i det hele taget, altså værd at elske.


Man oplever sig ofte, når værdet skal fortjenes, som grundlæggende ikke elsket og man har svært ved at mærke det, selv når man faktisk senere i livet bliver elsket for den man er.


Man er skadet i sin værdighed og sin kærlighederfaring og man er i tvivl om, man faktisk er værd at elske og om man er værdig til kærlighed og ligesom ordet 'elskværdig' bruges som udtryk for grad af venlighed, så har man oftest svært ved at være venlig ved sig selv, når oplevelse af have værdi blot i kraft af, at man eksisterer og er levende, når den erfaring er såret.


For at heale såret, så må du gå ind i sorgen. For at finde ønsket om at være noget værd, uden at måtte gøre noget for at bevise eller fortjene det er sorgprocessen nødvendig. Sorgen er healende, den giver, når den får mulighed for at udfolde sig, afgang til kærlighedsenergien i hjertet og til en erfaring af venlighed. Når der begynder at opstå kontakt med lag i kroppen og i hjerte af venlighed og kærlighed, så begynder arbejdet med blot at være i erfaringen, læne sig ind i de kærlighedsfølelser. Den erfaring lader sig ikke åbne uden sorg, så sorgen og sorgprocessen er også healingsprocessen.


Længer henne i processen må man så tage fat på at forstå sig selv, sin personlighed, sin identitet og måden man indgår i verden og er sammen med andre mennesker, både i de tætte relationer, hvis man har nogle, og i de mere sociale samme hænge.


Det kan hjælpe på processen, at huske på situationer og hvornår man i sit liv har oplevet, at nogen eller noget havde værdi for en blot fordi de var til.


For mange er det let at få kontakt med den erfaring, hvis man er glad for dyr. Dyr de gør sig ikke fortjent til at blive elsker, de er her bare og vi dem vi har tæt på os, dem elsker vi ofte blot fordi den, de er.

For andre er det måske en erfaring af at sidde med en nyfødt og mærke ømheden for det lille nye væsen, der ikke kan ret meget mere endnu end blot at være til. For andre åbner forelskelse til en erfaring af, at den man var, eller er forelsket i, er værd at elske, blot for hendes eller hans måde at være på og ikke for, hvad hun eller han gør for en. Forelskelse er ikke en blivende tilstand, men den er som regel knyttet til en oplevelse af, at den andens har værdi blot ved at være. Hans eller hendes lugt, smil, hænder, personlighed, køn.. Så ‘ked af det heden’ og sorgen er det første der åbner sig, når man i sin personlighedsstruktur har fået opbygget en måden at leve på, hvor værdi er noget, man fortjener. Det blev langt - håber giver det mening





.