Angstens positive potentiale



Angstens har et positivet potientiale og dette potientiale er ofte en invitation. En invitation forstået sådan, at man, i stedet for at opfatte angsten som en fejl, en sygdom, eller en ulykke der har ramt, prøver at se den som en invitation. En invitation til at begive sig ud på vej, som kan blive en rejse ind i dybden af den, man er. Sindets åbning mod forandring og mod indsigter, der kan udvide horisonten for og virkeligheden omkring den, man hidtil har været eller troet man var. Angsten er som regel ikke første invitation, tvært imod kommer angsten som regel først, når alle tidligere mere diskrete invitationer og mere vage udkald i årevis er blevet overhørt. Ofte er angsten sidste udkald, en invitation, der mere kan opleves som en indkaldelse, hvor frivilligheden nu kan ligge på et ret lille sted, hvor den sidste rest af frivillighed, når angsten er brudt igennem, ligger i, hvordan man vælger at opfatte angsten. Altså den ligger faktisk kun i valget mellem, om man vil opfatte angsten som et problem, der skal gå væk hurtigst muligt, eller om man kan vælge at opfatte angsten, som et opkald om at det nu er tid til forandring. Det kan være en forandring der går indad, eller det kan være en forandring der går udad, den kan peger opad, eller den kan inviterer til at man mærker nedad. Angsten i sig selv fortæller dig intet om, hvad dens opkald er omkring, angsten i sig selv er blot en meget svær overhøring sindets opringning. Valget som man har består alene i, om man vil kæmpe for at ignorere og afbryde opringningen, eller om man vil modtage opkaldet. Og vælger man så at tage imod invitationen, da vil forholdet til angsten forandres og oplevelsen af angsten vil kunne ændres. Det tager tid, men tingene vil ændre sig. Angsten vil ændres fra at optræde som en forhindring til snarere at opleves som en art dørvogter. En vogter der står på tærsklen mellem det kendte og det uvisse. En vogter, der både holder tilbage og samtidig inviterer ind eller måske lige frem fremtvinger ændring. Angsten som tærskelvogter fungere både som en beskytter mod, at man uforvarent bringes for langt og for hurtigt ud i at opleve det uvisse og den presser samtidig på for, at man bevæger sig ud på en rejsen, hvis endemål man ikke kender. Angsten er tæt forbundet med en begyndende sindets åbning. Åbning mod større udsyn. Åbning af hjerters kapacitet. Åbning af evnen til at være i livets nu. Åbning mod et mere flydende selvbillede. Åbning mod det fremmede i og uden for en. Åbning mod ens spirituelle potientiale. Dette er den måde jeg arbejder med angst i et energiterapeutisk forløb. En måde, der hverken opfatter angst som en fejl, som en sygdom eller som den begrænsning, den for de fleste i første omgang opleves som. Energiterapi er en metode til at arbejde med angst som vejviser. Det er min erfaring, at der ikke er i begyndelsen af et forløb ikke så meget frivillighed i det for klienten. Angsten slipper ikke før man begynder at se efter, hvad der ligger uden for den grænse, som man indtil da har levet bag, nogengange godt, andre gange smertefuldt, men dog levet inden for. Det svære ved at arbejde med angst er, at man, parallelt med at det første skridt på rejsen mod det man ikke ved hvad er, det tages, på samme tid må der arbejdes med kroppens og sindets evne til at rumme og udholde det psykiske og kropslige tryk, som angsten giver, så den kan rummes uden for meget panik og uden at man kæmper for meget imod. Angstens kropslige tryk kan være vildt: Nattesved, søvnløshed, svimmelhed, tvangstanker, åndedrætsbesvær, hjertesmerter, kraftløshed, agression, sorg, psykisk smerte, fysisk smerte.. Arbejdet med angst er det kropslige og energetiske arbejde med at lære at udholde og at være med de ubehagelige følelsesmæssige og kropslige symptomer, mens man samtidig bevæger sig hen imod, hvad der kan føles som en uoverskuelig uvished, i en proces, der samtidig heletiden holder fast i, at begge ben må stå fast på jorden​.






.