kollektivt perspektiv 2020



VORES INDIVIDUELLE OG KOLLEKTIVE UDVIKLING SET I ET CHAKAPERSPEKTIV EFTER 2020


I solarplexus er vi godt forankret i vores individuelle jeg, vi begærer, ønsker, siger til og fra, har gode grænser, hvis vi altså har et nogenlunde godt fungerende solarplexus chakra.

med et mindre godt fungerende solarplexux har man svært ved at mærke hvad man vil, og svært at sige til og fra.

Uanset hvordan så er verden oplevet fra et rent solarplexus niveau en polariseret verden, vi kender den ret godt, den dominerer stadig på kloden, og vil fremover føre til ret anstrengte tilstande. Det er meningen at vi alle skal komme frem til en bede balance i solarplexus.







I løbet af de sidste 2000 år har der været en kollektiv bevægelse i retning mod, at vi alle får flyttet vores primære centrering fra i solarplexus og til hjertechakraet.


De store religioner har i større eller mindre grad haft som fokus at udvikle evnen til empati med større rækkevidde end blot den nærmeste kreds.


Det er hjertets åbning.


I kristendommen er kærlighedsbudskabet at vi bør hæve os over ud over en verden set som ond/god og med gengældelse og hævn, elsk din næste som dig selv, i buddhismen udpeger også en retning mod at hæve sig ud over egoets verdenssyn mod at være styret at venlighed og ikke aggression over for alt levend.


I islam er ramadans fokus at opleve på egen krop hvordan det er at undvære mad, for at man skal huske på de fattige og ikke være bundet for voldsomt til den fysiske krops krav og sindets ønsker. Vi ved alke sammen at denne kollektive rejse mod et højere stadie af evner til empati ikke har været så let og ikke er lykkedes sådan specielt godt. Manglende empati for de andre, det anderledes, alt levende er stadig et stort problem i verden. Set fra en Chakramæssig vinkel, er bevægelsen fra at være helt centeret i solarplexus til at være centeret i hjertet endnu kun lykkedes på individplan og ikke på et kollektivt niveau. Alligevel bliver vi nu presset videre; det skift og den cyklus, der startede for 2000 år siden, er ved at være tilendebragt. Vi står foran en ny æra, et skifte der rent chakramæssigt betyder at vi nu træder ind i en periode hvor menneskeheden bevæger sig mod at åbne og centrere i hals og pienal. Det helt store skift i den retning har været undervejs de sidste 10 år, men den rammer os for alvor lige nu på vej ind i næste årti. Vi er godt på vej ind i processen med at flyttet os fra, at den åndelige og spirituelle udvikling hos den enkelte naturligt falder til hvile i hjertechakraet og hen imod, at mange mennesker nu vil blive centret i deres hals- og pienalchakra. Vi går imod et stort kollektivt skift, hvor vi både hver især i vores eget individuelle liv og at vi også rent kollektivet på verdensplan skal og må blive i stand til at se klart ud fra pienal, det vil sige udvikle evnen til at skue igennem tingene og til, at vi formår at handle ud fra det vi ser ud fra halschakraets potientiale til at ‘tænke’ og kommunikere helhedsorienteret frit og kreativt ud af boksen. I halschakraet sker skiftet fra at opleve andre mennesker og andre levende organismer som størrelser, der er adskilte fra os selv. Størrelser, som vi i hjertechakraet oplever, ikke som fysisk døde ting, men som levende enheder, der er uden for os og som vi evner at omfatter med kærlighed og empati; vi genkender os selv i dem. Ved halschakraets åbning opdager vi, at der ikke findes den adskilthed mellem alt levende, som man i en solarplexus og hjertechakra funderet virkeligheds oplever som realitet. Energi begynder herfra at være noget, der kan erfares reelt og verden begynder at optræde, som være bestående af energi. Det er her healing komme ind i billedet. Healing arbejder med energiens bevægelsesmønstre. Det er også her at reelt klarsyn og telepatiske evner kan begynde at dukke op, altså ikke de intuitive evner, men det hvor vi konkret begynder at kunne se, vide eller sanse realiteter, som ikke er fysisk synlige. Her begynder vi at erfare, at forestillingen om adskilthed er en illusion og det er her vi begynder at opleve os som en del af en levende energetisk helhed, som bebor denne klode. Dette er nogle af de indsigter og kvaliteter, som på et kollektivt plan nu mere alment begynder at bevæger sig ind i menneskehedens bevidsthed og som vil føre til en proces af større opvågning. Noget tyder på, at opvågningen bliver både voldsom og radikal. De udfordringer vi globalt står over for er enorme. Vi løser dem sandsynligvis kun, hvis/når vi lykkes med kollektivt globalt at foretage et lige så radikalt bevidsthedsmæssigt perspektivskifte. Vi har haft 2000 år til kollektivt at blive centrere i hjertet, det er ikke helt lykkedes. Vi kommer slet ikke til at have et lige så stort tidspænd til vores rådighed, til at foretage det forestående indsigtsmæssige skift, som kommer til at skulle ske. Det kommer til at presse sig ind på os over en meget kortere periode og under langt mere presserende forhold end vi som menneskehed tidligere har erfaret. Set i relation til, hvor radikale globale problemer vi står over for at skulle have fundet løsning på, måde at agere i og i forhold til, bliver processen voldsom for os alle der som enkelt individer hver især må finde vej og orienteret i de ændringer som kommer til at ske på de indre planet såvel som i de ydre forhold. Det kommer sandsynligvis til at give angst og afføde psykisk ustabilitet for rigtig mange mennesker, der vil blive overvældet over at skulle forholde sig til og processe så store bevidstheds- og energimæssige ændringer. Presset inde i det enkelte menneskes psyke vil stige, energitrykket vil stige, virkelighedsopfattelsen udfordres og tidligere verdensforståelse bryde sammen. Nogle af de mennesker, som i dag slås med psykiske udfordringer og som derfor har personlig erfaring med at håndtere et højt angstniveau, ustabilitet i forbindelse med indre omskift og ustabilteten i utrygge omgivelser, kan sagtens komme til at opleve sig selv, som på nogen måder bedre psykisk rustede til de ændringer, som kan/vil komme. Under alle omstændigheder er det tid til at rå fokus på at styrke det indre arbejde og også til at flytte forståelsen af spirituel vågenhed væk fra de ‘længsels og saligheds bårne tendenser’, som har præget meget af det ‘alternative’ spirituelle miljø i de forgangne 2 til 3 årtier. At flytte sin personligheds energetiske og psykiske centrering fra primært at fungere i solarplexus og hjertechakra til at være centeret i hals og pienal er en ikke smertefri proces. Det kan være rystende at erfare sig selv som en for alle fuld synlig gennemsigtig energistruktur. Det er derfra tilgængæld ikke længere muligt at opleve ensomhed og jeg mener også at angst er en erfaring, der naturligt vil mindskes, men processen hen imod gennemsigtighed, klarsyn og samhørighed er ofte ikke særlig køn. Både bliver man gennemsigtig for sig selv, andet og andre bliver let gennemskuelige og man bliver klar over, at det derfra ikke længer et muligt at skjule noget for nogen. Personlighedens små hemmeligheder og store smertefulde usammenhænge kommer helt frem i lyset. Det kan opleves som at være blevet skrællet, uden beskyttelse, helt blotlagt, synlig og gennemsigtig; en rå proces og overvældende erfaring og voldsom indsigt. Det bliver derfra svært at opleve sig selv som vigtigere end andre og tilknytningen til ‘mig og mit’ bliver løsere, frygten for at mislykkes eller for at forlade livet bliver mindsket. De fleste vil opleve skift i korter perioder, eller vil opleve de forskellige perspektiver være tilstede samtidig. Jeg ved af egen erfaring, at meditation er et af de bedste redskaber til at etablere et fokus eller et rum at holde fast i, når tingene på de indre og for den sags skyld også de ydre planer, bliver voldsomme. De meditationer, der for mig har været mest stabiliserede og som har evnet at bære bedst igennem er: ‘Vidnemeditation’, som på et vist niveau udvikler sig til ‘Ikke-tilknytningsmeditation’ og så ‘Lysmeditation’, som er den lettest tilgængelige form for selvhealing og tilgang til energetisk arbejde. ANGST OPLØSES MED ACCEPT Intet kan forandres før vi accepterer det. Det er al forandrings paradoks og det giver mere mening, end det umiddelbart lyder som. Nar vi ikke kan accepterer, kæmper vi imod og idet vi kæmper imod øger vi spændingen. Vi får derefter en større eller mindre indre ‘krig’ kørende. En ‘krig’ hvor vi er i konflikt med os selv, eller en krig vi har kørende i modstanden mod noget, der sker omkring os. Accept er svær. “NEJ” siger vi, om noget vi finder ulideligt, det hverken kan eller vil jeg accepterer!!!