Meditation, angst og psykisk sårbarhed



Facebook



'Hvad er meditation?'

'Hvad skal man tro?'


Der er meget debat, utryghed, usikkerhed, tro og overtro i debatten om meditation, som behandlingsmetode.


Debatten spænder over et bredt felt af meninger, lige fra at meditation kan ændre næsten alt, til at det er virkningsløst. Debatten indbefatter en ofte berettiget kritik, når fysisk syge mennesker nægtes medicinsk lindring og behandling og i stedet henvises til mindfulness. Også frygten for at meditation kan udløse psykoser har tidligere været udbredt.


Så hvad skal man tro på, i hele dette felt af vidt forskellige holdninger til hvad meditation er og kan?


De fleste meditationsteknikker er henter fra østen, hvor meditation har været en integreret del af både trossystemer, religiøse praksisser, lægegerning, behandling og hverdagsliv i årtusinder. I nogle meditationsteknikker, er der teknikker, som har relation til kristne traditioner for bøn, påkaldelser og helbredelse og der er meditationsteknikker, som har rødder helt tilbage til shamanisme, den engang dominerede tro og verdensforståelse for klodens mennesker.


Forskellige Meditationspraksisser har altså været benyttet af mennesker i tusinder af år. Det gør dem jo ikke nødvendigvis mere sande eller mere virkningsfulde, men det betyder, at der ligger rigtig meget menneskelig erfaringsbaseret viden bag mange af teknikkerne. Erfaringer, der også har været almindelig viden i vesten, indtil de, inden for de sidste tre sidste århundrede, er blevet glemt eller fortrængt.


Det er ikke uvigtigt med denne kulturhistoriske vinkel, for at forstå, hvorfor der i nutiden er eller indtil for ganske nylig har været er en vis kollektiv skepsis, frygt og mystik omkring meditation.


Debatten har ofte ikke været særlig saglig og har ikke taget i betragt, at mange af de forestillinger om, hvad et menneske er, der ligger til grund for meditation, ikke altid er helt forenelig med en moderne lægevidenskabelig tankegang, som f.eks. opfattelsen af at et menneske grundlæggende består af energi, at menneskets bevidsthed bebor en energikrop, som det er muligt at ændre på.


Nu er det også sagtens muligt at få glæde af at benytte sig meditation, uden at man behøver forholde sig til, om der findes forhold og energier i livet og i mennesket ud over de fysiske manifestationer. Det giver også fint mening at arbejde med meditation i forhold til jeget og bevidstheden, krop, hjerte og hjernens forskellige centre og funktionsmåder uden at inddrage energikroppen og forskellige bevidsthedslag.


Debatten bliver dog ofte 'dum', fordi man ikke gør det klart, at man ikke kan debattere meditation og meditations betydning og effekt, uden også at forholde sig til hvilket bagvedliggende menneske- og livs syn der er i spil.


Et af de argumenter der har været frembragt imod brugen af meditation i relation til behandling, bunder i frygten for, at meditation kan føre til eller udløse psykoser. Den frygt skyldes muligvis, at der har været tilfælde, hvor en psykisk lidelse er brudt ud i forbindelse med at en personen har mediteret.


Men, man får ikke psykoser af meditation. Derimod kan der have ligget en latent psykose, som er blevet trigget. Der kan være meditation teknikker, som er forkerte for en. Begrebet meditation dækker over et meget bredt felt af teknikker, nogle teknikker er kraftfulde og påvirker hele bevidstheds- og energifeltet på en drastisk måde, andre teknikker er nænsomme og afbalancerende.


Meditation er en samlet betegnelse for rigtig mange forskellige teknikker. Nogle teknikker virker på den måde at de udvider personlighedens grænser og virkelighedsopfattelse. Den type teknikker er ikke anbefalelsesværdige for mennesker, der viser tegn på psykisk sårbarhed. Andre typer af teknikker vil virke samlende og kan grounde og hjælpe personligheden til at forblive i kontakt med den personlige og fysiske virkelighed.


Problemet ved debatten om meditationens virkning er derfor nogengange, at der er al for lidt viden eller enighed om, hvilke forskellige teknikker begrebet meditation egentlig dækket over.


Angst, som næsten altid eller meget ofte, opstår, når mange forskellige udfordringer belaster psyken, er egentlig blot et symptom, der kan have sit udspring i helt forskellige situationer hos det enkelte menneske.


Angst kan spænde fra at opstå ved alt fra:

- fysiske ubalancer

- uhensigtsmæssige funktionsmåder

- belastnings

- og stressreaktioner

- traumatiserende oplevelser i opvæksten eller senere i livet,

- PTSD,

- ekstientiel angst, dvs angst forbundet med erkendelser af livets grundvilkår, ved livsovergange og livskriser,

- angst grundet i en skrøbelig personlighedsstruktur

- angst for at jeget bryder sammen, som det feks tildels sker i en psykose.


Mange af disse forskellige angsttilstande kan meditation være hjælpsom i forhold til. Men absolut ikke de samme meditations typer og teknikker er virksomme i relation til forskellige former for angsttilstande.


Og i nogle situationer, vil jeg altid anbefale at en medicinsk behandling vil være nødvendig for at stabilisere personligheden, før anden type af behandling så som terapi og meditation overhovedet er forsvarlig og kan give mening. Der er situationer og tilstande, hvor behandling hos en psykiater er det mest nærliggende.


Vejledning i meditation i forhold til terapeutiske forløb og især ved angsttilstande, kræver at vejlederen/terapeuten faktisk kan afklare og skelne mellem de forskellige typer af problemstillinger og først der kan den rette behandling, terapi, vejledning og det rigtige meditationsprogram blive tilbudt. Her er det især vigtigt, at vejlederen faktisk kan genkende, hvornår et menneske vil have mere glæde af at få en henvisning fra egen læge til en psykiater, som kan iværksætte en egentlig psykiatrisk behandling.


Sammenfattet er det min holdning, at meditation ikke på nogen måde er farlig eller risikabel, brugt på den rigtige måde. Men at det kræver solid viden om psyke, energi, balance og ubalance i psyken, om personlighedsopbygning og om grænser for at vejledning i meditation for mennesker, der er udfordret psykisk, er forsvarlig.