Når vi kender vores forsvar



Kend dine forsvar, elsk dem lidt, de har tjent dig godt.


De har hjulpet dig igennem.

De er de strategier du har udviklet for at få dig selv igennem det, der var svært.


Forsvar udvikles i barndommens klima og senere i livet som resultat af vores forsøg på at håndter de udfordringer vi møder.


De kan også udvikles senere i livet for at man kan klare de hårde, traumatiske, sårende, umulige tider.


Forsvar er gode, så længe vi er i sammenhænge, hvor vi ikke kan være åbne og hele, hvor vores blottede følelser og finere energier, vores sjæl og kraft ville kunne beskadiges.


Forsvar er vores måde at beskytte og skjule og passe på det fine, det sårbare, det kraftfulde, det vilde, det frække, det kærlige det hjertelige, det empatiske, det egoistiske, det spirituelle, det frihedselskende, det tilknyttede... kortere sagt, al det der ikke er plads til, ikke kan rummes, ikke er i orden, ikke er accepteret, ikke kan mødes, eller som vil bliver nedgjort, latterliggjort, afvist, udstødt, trådt på, krænket i en sammenhæng vi er i, som vi er afhængig af, dybt knyttet til og som vi ikke kan bevæge os væk fra, komme ud af.


Vores forsvar opbygges i vores forsøg på at leve der, hvor vi nu er sat i verden og leve videre efter at nogen eller noget har gjort fortræd, altså leve videre med mest mulig af os selv intakt og uden at for meget i os må opgive at høre til hos de andre. Vores forsvare beskytter og gemmer det, der ikke kunne rummes og mødes og foldes ud. Vores forsvar gemmer til bedre tider, til når måske engang vi kan finde og kommer til steder og sammenhænge, som passer bedre til den vi sjæleligt, kropsligt, følelsesmæssigt føler os som.


Til at, det vi er sat i verden med måske kan vi finde mennesker, der kan møde forstå og elske det, som ikke kunne mødes. Til det måske en dag kan komme frem og komme med i vores helhed også uden at vi behøver at frygte at vi mister de tilknytninger, som er så vigtige for os.


Forsvar kan bestå af mange og sammensatte elementer.


Muskelspænding, opgivelse af muskelspænding, underspændte opgivne muskler i kroppen, mentale forestillinger, følelsesmæssige tilstande, noget vi kun mærker, noget vi ikke mærker, vi gær os følelsesløse, over emotionelle, hyper sensitive, eller med skyklapper på, handlende eller passive, energi der blokeres, steder i kroppen og sindet der ikke mærkes, holdes nede, fortrænges eller opgives, misbrug, selvskade, skade på andre, lader andre skade os, projektere eller tager for meget fra dig, suplimerer eller kan ikke håndter impulslaget, kontrollere eller opgivet selvkontrol og ansvar eller begge dele på en gang, bliver grænsesvag eller overafgrænset og afvisende, lukker hjertet, lukker seksualiteten, lukke af for glæde, sorg og smerte, elsker kun andre, bliver hjælper, bliver idealist, perfektioner sig selv eller udlevere og udstiller skamfuldhed...


Desværre glemmer vi.


Vi glemmer at vores forsvar, som har hjulpet os godt, blot var ment som beskyttelse indtil bedre tider.


Desværre begynder vi ofte at tro, at vi er vores forsvar. Desværre tror vi endnu oftere, at vi ikke kan finde frem til steder, sammenhænge og mennesker, som kan møde det, der er der er gemt.


Ofte vover vi fortsat ikke at mærke, vide af og hente frem til udfoldelse, al det, der er gemt i vores forsvar og karakter.


Vi åbner ikke vores hjerte, vi kan ikke nærme os en nærhed, vi måske ikke engang orker at mærke at vi længslen efter, vi folder ikke vores frihedstrang ud, vi tør ikke tro at vi er eller kunne være smukke, kærlige, åbenhjertige, frie, glade, vilde, sårbare, blide, lidenskabelige, sexede, kloge .. eller det der nu netop er der, hvor vi har pakket os sammen.


I et terapeutisk og selvudviklingsmæssigt perspektiv, sådan som jeg arbejder, skal forsvar ikke angribes, nedbrydes eller på anden måde forsøges brudt. Vores forsvar skal have respekt, de skal æres, som de gode beskyttelsesmekanismer, de har været.


De har tjent os godt. Når det er tid til at de skal vige, så viger de ikke bedst ved at man forsøger at disciplinere, kontroller, presse, heale, eller masser dem væk, for faktisk slipper de rigtig ofte af sig selv, når det, som de er sat for at beskytte, begynder at kunne folde sig ud. Den proces som kommer når resurse og forsvar bliver sat i fokus, den vil for mange i lang til være ambivalent og præget af modsatrettede kræfter.


Man lykkes med at åbne lidt, mærke, give lov, folde ud, udtrykke, så kommer forsvaret på banen igen og trækker sammen, lukker ned, gemmer væk.. Processen er i lang periode et forløb af modsatrettede kræfter der arbejder i en, åbning og lukning, indre tilladelse og indre forbud, hengivelse og afvisning, flow og sammentrækning, kraft og afmagt, glæde og opgivelse, kærlighed og smerte ....


At gå ad denne vej med denne proces kan gøres alene, sammen med andre og i følgeskab med en vejleder, terapeut, coach ofte er menneske der kan facilitere, støtte op om, holde overblik, spejle og forstå, holde af og komme i møde i processen. Det er sådan, jeg forstår arbejdet som terapeut, choach, spirituel vejleder, de som arbejder med at hjælpe andre på vej i en udfoldelser og udviklingsproces.


Vejlederen, terapeuten er gået vejen selv, er nået et mindre stykke eller er nået langt og vende sig om med et tilbud om at viser vej for dem, der vil have glæde af at gå ad netop eller nogenlunde de samme spor, vejleder, terapeuter, coaches har gået ad forskellige ruter og vil kunne hjælpe netop dem, der aner at den vej er nok for en tid i hvert fald den rigtige for mig.






.