PSYKISK SMERTE OG SELVSKADe



"Når smerten er diffus og uden bolig"


Selvskadende adfærd har mange ansigter og kan strække sig fra direkte at gøre skade på egen krop, over misbrug af stoffer og rugsmidler, til at man går ind i relationer, der er usunde og skadelige for en.


Den kan vise sig som spiseforstyrrelse, selvkontrol, selvstraffende handlinger og selvopgivelse. Fælles for selvskadende adfærd er, at den er forsøg på at håndtere en følelsesmæssig smerte, som er for diffus og for voldsom, til at den kan rummes direkte i personligheden.


En terapeutiske proces som virker, opbygger personenslighedens struktur og dermed personens kapacitet til at udholde den smerte, den stress og de følelser som opstår i psyken og som er dens reaktion på omstændigheder nu og tidligere. For først når et menneske kan rumme sår, svigt, følelser, stress og angst, først der bliver det muligt at slippe dem.







Terapi, der arbejder med personligheden, er en opbyggede terapi, der hjælper ved at udvikle de ressourcer i personlighedensstrukturen, som gør at den bliver rummelig nok til at kunne rumme stress, egne reaktioner, emotionelt Press, sårbare følelser uden at det blive til en oplevelse af angst og psykisk smertepåvirkning, altså uden at man bliver så overvældet, at der opstår psykisk lammelse eller depression, afværgende adfærd og selvskade. Først når man næsten kan rumme de voldsomme ting, der rører sig i det indre, først der er det for alvor muligt, at ændre på de mønstre, der kontinuerligt i ens liv genskaber situationer og livsomstændigheder, som repeterer at de følelsesmæssige sår og den smerte man oprindeligt ikke kunne processe, igen og igen bliver reaktiveret. Man kan ændre meget i personlighedens struktur uden at ændre på den grundlæggende essentielle oplevelse af, hvem man er. Essensen i en kan der imod komme til at træde tydeligere frem, blive integreret og mere direkte udlevet i det liv man derfra får opbygget. At have en selvskadende adfærd bag et udadtil tilsyneladende velfungerende liv er ret almindeligt. Det kan næsten være endnu svære at gøre noget ved hele situationen, når så meget fungerer rigtigt godt (udadtil) og der så samtidig altid er en bagvedliggende smerte, som trænger sig på. Når der bruges al for meget fokus og energi på at håndtere smerte og at holde det skjult, kan man i endnu højere grad komme til at håndtere den på måder, som ikke er det bedste for en også selvom jeg i et terapiforløb altid arbejder ud fra, at man altid gør det det bedste man kan på det tidspunkt, Når succesfulde mennesker deler deres skjulte liv med smerte og selvskade, og de historier er der mange af, så viser det gang på gang, at der ikke er en sammenhæng mellem indre psykiske problemer og evnen til at realiserer et succesfuldt liv. Psykisk smerte, som ikke kan rummes, er lige ubærlig for alle. At få hjælp til at håndtere smerten ændrer ikke nødvendigvis ens livsbane (men det kan), eller ens personlige evner, men det ændre på kvaliteten af det liv man fremover kommer til at leve.