Shamanistisk transformations drømme - rejsen til jordindret



"Jeg følges med en mand. Han er kraftigt bygget. Han siger, at jeg skal rejse ned under verdenen. Jeg får beskrevet, hvordan jeg skal rejse ned i jorden gennem en underjordisk grotte, som begynder ved rødderne af et enormt træ. Jeg får beskrevet hvordan jeg dybt dybt nede i jorden vil møde nogle kæmper. De er klippeagtige, på størrelse med bjerge og at de er både naturtilstand og bevidsthed. De har enorme næser. Når man har mødt disse kæmper, vil man skifte væresform til en anden tilstand. Man få et ligesom flourserende grøn lys rundt om sig, som vil gøre en opmærksom på og bevidst om både det fysiske og det ufysiske på samme tid; en del af ens eksistens bliver transparent.

Vi begynder rejsen. Nedgangen til grotten er skjult bag en almindelig dør i et lille hus, det ligger ved foden af et kæmpe træ. Vi træder ind ad døren og kommer til en stor hal, som ligger rundt om der hvor stammen bliver til rødder. I hallen går kvinder rundt og arbejder. De arrangere mos og grene i smukke dekorationer, ved træets rødder, dekorationerne former de som runde reder. Mosset i disse reder er mættet med vand. Det er et ritual til ære for vandets cirkulation. Mennesker henter vand ved træet og kvinderne på stedet varetager et rituelt der symbolsk giver vandet tilbage til træet. Undlades dette ritual og forståelsen af dets betydning vil verden udtørrer. Jeg går forbi sammen med manden og vi fortsætter ned i jorden. Vi kommer ind i en lang gang. Der er grønt grønt grønt. Alle flader er beklædt med mos. Der er det smukkeste lys og en sær stilhed. Vi går på en vold, som løber i midten af gangen. På volden vokser træstammer som ender i gangens loft. Vi går nedad. Her kommer normalt ingen mennesker. Manden fortæller om rejsen og om hvilke forholdsregler jeg skal tage undervejs. Jeg må tegne et mentalt kort over hele ruten på vej ned, så vil jeg være i stand til at finde tilbage til den almindelige verden. Derfra fortsætter jeg alene. Jeg går dybere ned. Jeg skal rejse i mange dage og nætter. Jeg er ikke bange. Jeg kommer til kæmperne, nogen har været der før og har taget en art greb shamanistisk papagøjegreb ved bjærgkæmpernes næser. Der er noget der skal heales op. Det vedkommer kun mig." Drøm 2008