Shamanistiske processer ved personlig og spirituel udvikling



Egentlig dækker ordet shamanisme kun den praksis, som har været været udøvet i de sibiriske områder, men ordet er i nutidig betydning blevet en samlende betegnelse for den form for naturmedicin, tro, virkelighedsopfattelse og religiøse praksis, der har været udbredt blandt de fleste af klodens naturfolk. Alle shamanistiske traditioner har beretninger om verdensaltets beskaffenhed, ånde tro, rejser til andre dimensioner, initiationsritualer, plante- og naturmedicin og energihealing til fælles. Hvordan de forskellige ting har været praktiserede er og har været meget lokalt præget, men i de store træk er de i måden at håndtere menneskets helhed på ret ens, både i forhold til synet den psykiske og fysiske sundhed, helbredelsesteknikker og verdensforklaring.






Læge og dybdepsykolog C.G. Jung har i sit livsværk arbejdet med sindets, psykens, sjælens og åndens processer, som de viser sig gennem drømmekanalen. Han indsamlede store mængder natlige drømme fra almindelige mennesker, fra højt uddannede mennesker, fra borgerskabet, fra fattige, fra arbejdere, fra psykisk syge og han undersøgte, om der var mønster i drømmematerialet, som gik igen uanset drømmernes baggrund. Han fandt, at mange elementer fra indvielsesritualer, som har været typiske for de shamanistiske traditioner og som har mange fællestræk uanset den lokale udformning, gik igen i helt almindelige mennesker natlige drømme også hos mennesker, der aldrig har hørt om eller kendt til shamanistisk praksis. De shamanistiske processer og strukturer opstår nemlig spontant i vores indre og i vores drømmeliv i forbindelse med overgange. Det kan både være overgange fra et livsafsnit til et andet og det kan være ved psykiske vækstprocesser og i spirituelle overgangefaser. Psykologiske og spirituelle overgange er faser, hvor vi står over for grundlæggende skift i vores måde at forstå verden, os selv og os selv i verden. Det er perspektivændringer, ikke blot mentale forståelse og fortolkning, men også mere grundlæggende og konkrete erfaringer af, at perspektivet ændres. Vi oplever os anderledes, andre oplever, at der er noget ændret ved os, vi ser andre dimensioner og selvom essensen i ‘mig-følelsen’ er intakt, så kan det være ændringer, der er så radikale, at de næsten kan opleves som en art genfødsel med et ‘verden før og verden efter’ perspektiv. Denne type af skift kaldes i andre sammenhænge for portaler. I shamanistiske traditioner og i psykens spontane og naturlige processer sker sådanne skift ved, at man på et personligt, energetisk, sjæleligt eller åndeligt niveau træder gennem en åbning, en portal eller et element i forbindelse med et overgangsritual. I mange af de shamanistiske traditioner er der prøver, dvs. portaler, der går gennem elementerne jord, vand, ild og og luft. Disse jord, vand, ild og luft overgange optræder spontant i drømneprocessen hos mennesker, der er i forandringsproces. Typisk vil der begynde at dukke anderledes, stærkere, rituelle, magiske og fantastiske drømme op en tid efter, at man begynder en personlig udvikingsproces, eller når man kommer i puberteten, hvis man får et barn, hvis man bliver alvorlig syg eller kommer ud for en alvorligt krise, hvis man begynder i et terapeutiskforløb, der arbejder med forvandlingspotientialer (det gør feks kognetivpsykologien ikke), hvis man begynder at meditere.. Den kristne dåb et vandritual, oprindelig dyppede man hele kroppen i vand, man træder rituelt gennem vandprøven, oprindelig en ikke kristen men shamanistisk indvielsesprøve, men rituelt som i ‘dåben’ repræsenterer det en portal til en anden fra der af kristen ekstientiel tilstand. Når shamanistiske elementer dukker op i nattens drømme, er det tegn på, at ens proces bliver båret og støttet indefra af en naturlige rytme og det er både en invitation til og en garant for, at den proces man er i vil blive understøttet, man vil blive båret igennem på en anden måde end hvis, man forsøgte at tvinge en forandring igennem med jegets vilje, man vil få mulighed for dybere slip ind i processen, der vil være mindre angst og der vil være større mulighed for, at man kan ‘gå’ hele vejen. At man kommer helt igennem processen. Processen kan været at heale et traume, at forandre et grundmønster i personligheden, noget der måske har blokeret for ens potentialer åbnes; ens kærlighedsevne, kreativitet, kommunikativeevne, handlekraft, glædeserfaring kan foldes ud osv, eller der åbnes til evner og indsigter, som man ikke havde viden om eller afgang til før. På andre højere/dybere niveauer end de rent personlighedmæssige dannelses- og vækstprocesser, vil shamanistiske drømme kunne varsle åbninger til forskellige typer af ekstrasensoriske evner; klarsyn, healende evner, telepatiske evner, til spirituelle indsigter; væren, klarhed, opvågning, erfaringer af universel kærlighed og til åndelige perspektiver, forståelsen af andre dimensioner end de, der ligger i hverdagsvirkelighedens måde og struktur. Det er tydeligt at se ud af de shamanistisk prægede drømme i hvilken retning man ‘inviteres’ til at gå, “inviteres” fordi det er spørgsmålet om processen overhovedet er frivillig, eller om den er noget der påkommer en i den forstand, at den i praksis nok bare tager fart og så kan man frivilligt forsøge at flyde med eller ufrivilligt blive slæbt igennem. Mange af disse shamanistiske strukturer ligger hos nogle mennesker som en grundlæggende prægning i psyken, det kan opleves som en længsel efter overskridelse, en dragning mod erfaringer ud over den almindelige virkelighed. Det kan præge personligheden med træk af indre ‘voldsomhed’ eller ‘utilpassethed’ der giver sig udtryk i en måske kun på skrømt ‘tilpassethed’, måske en grunderfaring af at gå uden for den verden, som de andre (omgivelserne, familien, venner) tilsyneladende lever det meste af deres liv i og det kan opleves som svært eller umuligt at træde ind i den, deltage i den og den almindeliget kollektivt accepterede virkelighed kan fortsat blive ved med at opleves uvirkelig, nogengange kun i naturoplevelser opstår en virkelighedsfølelse eller en oplevelse af at være i verden og tæt på det egentlige og væsentlige. Er der i løbet af livet mange chok, livstruende sygdomme, tegner der sig et mønster af ekstreme erfaringer, kan dette være tegn på at der er bagvedliggende shamanistiske processer, som driver det menneske ud i ekstraordinære erfaringer fra grænselandet på kanten af normaliteten, eller helt der ude, hvor jeget og personligheden ikke længere er i spil. For nogen, som ender i et egentligt misbrug af alkohol eller stoffer, ligger der en trang til overskridelse, eller en oplevelsen af ikke at kunne komme ind i virkeligheden, som den egentlige reelle bagvedliggende årsag til at misbruget opstår og i de tilfælde kan de gængse sociale og psykologiske forklaringer, som vi har på misbrugsproblematikker faktisk for nogle virke kontraproduktivt i forhold til vejen ud af misbrug, fordi det er spirituelle processer, som er den drivende og egentlige årsag. *** Min egen proces har fra min tidligste barndom været udtalt præget af shamanistiske processer og jeg har derfor gået meget af vejen på egen hånd, ansporet og ledet indefra, rystet og choker udefra, sendt ud i personlige og spirituelle processer, der bare tog mig derhen, hvor ‘de’ ville, jeg skulle udvikles. Jeg har ikke oplevet en tiltrækning mod rus eller mod at tage stoffer, heller ikke traditionelle shamanistiske miljøer har trukket, hverken mod de oprindelige eller i vestligt reetablerede sammenhænge. Men i høj grad været optaget af shamanismen som udviklingsvej. Kommer man i kontakt med den i det indre, er den mere rå, mere præcis og mere sikker, end hvis man opsøger at fremprovokere processen med teknikker, der er plukket ud af den naturlig sammenhæng, som de er vokset ud af. Jeg ser mennesker der farer vild i brug ayahuasca, eller som ikke kommer videre end til en romantisk fascination og udøvelse af ritualer. I en række opslag her på Facebook vil jeg dele drømme med tydelige shamanistiske træk, som er fra tidligt i min egen proces. Den type drømme tager det ofte år at realisere indholdet af. Nå / hvis de dukker op, kan man godt belave sig på, at det ikke er en eksotisk, romantisk, fascinerende proces man inviteres ind i, det er hardcore konfrontation med nogle vilde og uforudselige realiteter både i det indre og i det ydre, som kommer på programmet og rejsen kan meget vel blive mere mærkelig, end man rent faktisk til tider bryder sig om. Men sikkert er det, at den kommer til at befrugte og berige det helt konkrete liv, man lever. Alting kan være, som det hele tiden har været og alligevel er ingen ting som før. Oplevelsen af at være i live og i livet kan radikalt skifte kvalitet.