Shamanistiske ritualer i drømme



“Vi kommer til et sted. Højt oppe sidder symboler. Jeg genkender dem som tegn til mig. En mand, men han er ikke et helt almindeligt menneske, måske en slags munk. Han skal lede det, som videre skal ske. Fordi jeg genkendte tegnene, kommer jeg videre til næste trin. Manden tager mig med til en ørkenagtige udstrækning. Vi kommer til en rund plads. Han viser mig, hvordan man sidder i skrædderstilling ved en slags pæl, der står i centrum af pladsen. Der sidder mange mennesker sammen omkring pælen. Der er tegnet et slags net over alt, på alt og i alt. Det er som årer, der tegner et fintforgrebet mønster. Et fint spind, som krakeleringer i tørret mudder, som barkens mønster, som åretegning i sten. Vi skal synke ind i dette, viser han mig. Vi sidder ved siden af hinanden. Jeg vil spørge ham noget og ser på ham, men han er allerede ved at skifte tilstand. Over hele hans ansigt står samme netværk tegnet, som alt andet omkring os. Han er ligesom ved at synke ind i og sammen med det. Han er i forvandling. Han hæver sig. Han drejer hovedet og ser på mig. Han blik ses kun gennem smalle øjensprækker. Det er både nærværende og meget langt væk. Jeg ved ikke, om han svarer mig, eller om blot hans blik fortæller, at det er meningen, jeg blot skal blive stille. Han forvandling viser hvordan. Jeg vågner. Jeg kommer tilbage, som om jeg bevæger mig ned fra et åbent og udvidet sted.” Drømt 1997