Skyggen og bevidstheden



Skyggen psykologisk og bevidsthedsmæssigt set, er ikke noget mystisk, det er al det som gemmer sig under eller udenfor vores bevidste viden.


Områder kan ligge i let skygge, dvs vi aner måske at noget er der, skinner konturen, men vælger ikke at se derhen.


En pandemi må siges af have ligger i den kollektive bevidstheds mellemskygge område; forskerne har i mange år sagt: “Det er ikke et spørgsmål om men er spørgsmål om hvornår verden vil blive ramt af en global epidemi.” Alligevel tog den os/ verdenssamfundet på sengen, da den kom. Man havde ‘valgt’ at se så meget den anden vej, at man i praksis ikke vidste af, at dette ville ske før eller siden.


Den form for blindvinkel i forhold til noget man faktisk ved, men ikke vil vide af, det er konkret eller psykologisk indhold, der ligger i mellem skyggen for os. Vi kan forholdsvis let få øje på det, hvis vi vælger ikke længere at se i den modsatte retning.


Hvad vi ikke så let har adgang til er indhold, som ligger i dyb skygge. Det er forhold og sammenhænge som ligger helt uden for vores bevidstheds rækkevidde, sådan som bevidstheden netop nu fungerer for os.


Det man omtaler som spirituel opvågning er langt hen ad vejen en gradvis udvidelse af bevidsthedens rækkevidde, sådan at mere og mere skyggemateriale bliver os bevidst.


Skyggemateriale er på ingenmåde ensbetydende med noget negativt, selvom ordet skygge kunne få os til at tænke sådan. I skygge ligger blot det, der ikke kan ses, fordi lyset er svagt eller næsten fraværende og spirituelt opfattes bevidsthed som lys - bevidsthedens lys kastes på noget og det træder frem ud af skyggens halvmørke eller skiller sig tydeligt ud fra det konturløse.


Når man arbejder meditativt eller psykologisk med skyggestof, så foretager man en gradvis oplysning af områder, man ellers ikke vidste af. At blive bevidst om det man ikke ved er altid en mere eller mindre skræmmende proces, man ved jo netop ikke hvad det er man ikke ved.


Så når man retter bevidsthedens lys ind i mørket så ved man faktisk ikke i det man gør det hvad man vil få at se og hvad som er derinde. Det er derfor vi i praksis bliver bange og har modstand mod både den terapeutisk selvudviklingsproces og mod de spirituelle åbninger. Det er også derfor at en terapeutisk proces og en spirituel åbnen sig ikke er rigtigt reelle, hvis vi bare oplever det som spændende, inspirerende og fascinerende.


Rigtig udvikling er skræmmende, fordi vi selvom vi er nysgerrige og har vovemod, også er skabt som mennesker med en naturlig og spontan evne til at føle frygt for det, som vi ikke kan se.


Dele af os sidder stadig omkring bålet og skimter ud i mørket efter de ukendte farer som kan lure der. Vigtigt er det at vide, at ude i skyggen kan lige vel ligge vores angst for sygdom og død, som en hos os meget større evne til glæde eller hengivelse eller kærlighed end det vi tør og kan lykkes med i vores nuværende personlighed.


Ofte arbejder man spirituelt og psykologisk skyggeperspektiv med at kroppen og bevidstheden er tæt forbundet, så hvad der ligger i skygge for en også ligger uden for vores bevidsthed og opmærksomhed rent kropsligt.


Meget terapeutisk bevidstheds- og skyggearbejde er derfor også kropsarbejde. Man åbner til og for kroppens erindringer, både erindringer om de biografiske spor som er indlejret der i løbet af ens livsforløb og også til de biologiske, energetiske og spirituelle resurser, som kroppens iboende viden genner på.


Meditation er bevidsthedsarbejde og terapi er bevidsthedsarbejde og kombineret kan meditationen støtte terapien, så processen med at blive sig bevidst om sig selv i en større udgave ikke bliver for skræmmende eller for overvældende.





.