Solarplexus grænser og viljesenergi



En del mennesker, nok de fleste, og det vil sige også mange af mine klienter har udfordringer med at have og med at finde en god balance mellem det man vil og det man ikke vil i relationen til andre mennesker og med en god grænsesætning.


‘Viljen’ er en energetisk

kraft, der har center i vores solarplexus chakra.


Viljen er spontan og tæt knyttet til hvem vi er i os selv og hvem vi er i forhold til de andre.


Viljen er den kraft der bestemmer vores grænsefelter og konfliktområde i forhold til andre mennesker. Vores tilhørsforhold til andre på alle områder, vores tilknytningen i de tætte relationer, vores familieforhold, vores kærlighedsliv, vores social- og venskabsliv, vores arbejdsliv og vores plads og tilhørsforhold til samfundet både det lokale og det nationale er tæt forbundet med vores vilje og vores grænser.


Og ofte er det her det viser sig tydeligst, når vi har det svært. Der er problemer her, det er der for næsten alle, og for nogle bliver problemerne så store, at de kommer til at spænde ben for tilværelsen, for glæden, for livsmodet, for tilknytningerne, for kærligheden og for selvudfoldelsen.





Problemerne kan være utallige, fælles for dem er, at det vi spontant vil og har villet i løbet af vores liv, på et tidspunkt har været på konfrontationskurs med det vi kan, med det vi må, med det vi skal og med det de andre vil. Og vores forsøg på at finde en måde at være i denne konflikt er talrige selvom der er en del fællestræk i de forskellige strategier som man ender med at “vælge” for sig selv.


Valget er ofte tidligt og har været sættende for en personlighed og karakter resten at livet, men det kan også senere i ens livsløb være omstændigheder som ændre de strategier vi oprindeligt som små havde “valgt” os og de kan i en livsforløb ændres til at bliver bedre for en eller blive værre.


De de to ydrepositioner, man kan være endt i i forhold til viljens struktur, er henholdsvis selvopgivelsen, dvs ‘jeg opgiver at mærke og vide af eller at forsøge at realisere min spontane vilje’ og i den modsatte pol, ‘jeg opgiver at overhøre min vilje og jeg opgiver at høre til i fællesskabet og til hos andre mennesker for at bevare min kontakt til min vilje’.


Her i mellem har vi så alle mulige grader at vilje og selvopgivelse, hvor vi sikket godt, hvis vi ser efter, kan placerer, hvor vi selv befinder os. Konfliktfeltet er reelt og forsvinder ikke af feks at gå i terapi, men hvis de mønstre vi valgte engang tidligere i vores liv, senere viser sig ikke længere at tjene hverken os eller nogen andre godt, men blot bliver det sted vi sidder fast og som måske blokerer for, at vores måde at være knyttet til andre i kærlighedslivet, i arbejdslivet og generelt i tilhørsforhold er, så vi har os selv nogenlunde fuldt med i disse forhold, så kan terapi være en måde at undersøge, forstå og måske omvælge, hvordan forholdet mellem mig, min vilje og min tilknytning til de andre skal være balanceret. Viljen har et spontant udspring i os, som vi kollektivt i vores kultur til en vis grad har mistænkeliggjort også mere end, hvad godt er. Og mange mennesker lider under det.


Måske er denne mistænkeliggørelse kommet, fordi man har frygtet at viljen fuldstændig skulle blive overtaget af drifterne og af instinkterne, måske har man som samfund valgt, at menneskets vilje var/er et problem, fordi det er svært at fastholde en befolkning i rollen som arbejdsmyrer, hvad store dele af vestens indbyggere i hvert fald tidligere har været det i mange hundrede år, hvis det enkelt individ er i al for god kontakt med sin vilje.


Viljes spontane udspring kan blive væk for os, så at vi ikke mærker den, eller den kan være holdt nede i en grad, så vi måske frygter, hvad der dog kan ske, hvis vi begynder at lytte efter, eller vi kan være så tæt forbundet med vores vilje og vores fremdrift, at hjerter får for lidt at skulle have sagt i vores livsvalg og i vores relationer. Viljen er en stærk retningsgivende kræft i os.


Den har en spontant opstående mening om tingene, som “vi” kan være enige eller uenige i. Ofte viser den sig som en impuls, vi måske mærker og som, hvis vi ikke mærker den, eller ikke handler på den, skifter fra at være en kropslig impuls til at være en følelsesmæssig irritation.


Overhører vi stadig vores vilje her og tager vi ikke hånd om impulsen, vil kraften i den skrue sig op til at blive en begyndende vrede. Denne vrede kan vi nu bruge som en kraft vi kan handle handle med, men undlader vi det, bliver kraften herefter yderligere kraftig og kan glide over i en egentlig agression.


Denne agression vil være en begyndende instinktiv og potientielt destruktiv reaktion, vi kan have brug for den, som en kamprefkeks, hvis vi har brug for at kæmpe os fri og bide os igennem, men den kan også blive ødelæggende for os og for andre mennesker, den kan føre til en udadrettet voldelig reaktion og den kan vende sig indad i et selvdestruktivt mønster; selvhad, selvskade, spiseforstyrrelse, alkohol og stofmisbrug, depression og selvmordstrang. Viljen er central for vores væren i trivsel med os selv og med de andre i en nogenlunde god balance.


Kattedyr er et af de symboler som kan opstå i vores natlige drømne når impulser i vores solarplexus chakras og dets energi er blevet vagt. Når noget i os omkring viljens essens er vågnet, vil vi typisk kunne få en drøm om katte eller kattedyr. Kattedyr er centeret i deres spontane vilje i en balance, der ikke overhøre hverken egne impulser eller de andres eksistens, ret og vilje. (Altså selvfølgelig kun de af de andre, som ikke lige er fødeemne) Lever man tæt på en kat så kan man lære meget om viljen af den.


Katten mærker præcis på splitsekundet hvad og hvornår, den vil noget, eller ikke vil noget og er det en ikke al for skør kat, så er den sund i sin kommunikation med andre, omkring hvad den vil.


Den viser tydeligt, at nu ef det nok. Først viser den med ganske små tegn, at noget er nok, tegn som katteejere og andre katte fint forstår, overhøres disse tegn skruer katten op for sin kommunikation og viser med et nu tydeligere kropssprog, at nok er nok eller at nu vil jeg sådan og ikke sådan.


Bliver kattens vilje stadig ikke hørt eller respekteret, så sætter den pres eller vrede bag og så opstår en sund forhandling med omgivelserne om hvem, der skal bestemme hvad, lige nu.


Kattens og dens krop kan dårligt acceptere at grænseoveskrides, men den kan nogen gange lære at afstå fra sin vilje - hvis den altså vil


Så er det med viljen svært, kan man eksperimente med at mærk sig selv som kat.


Man kan spørge sig selv: “Hvis jeg var en kat, hvad ville jeg mærke og gøre i denne situation?”


Dette kan være en legende, levende og sjov måde at kontakte stedet for den spontane vilje i en selv og at eksperimentere med, hvordan noget måske kan blive anderledes i den måde, man er med sin vilje og med sine grænser i relation til andre.