Traumer og deres følger forladthed, skyld, skam, angst
og såret selvkærlighed



Når et traume sker, såres vi i vores kærlighed til os selv.


Et traume kan opstå ved at noget overvældende pludseligt sker eller vi kan være tyngede af kæder af traumer, som er resultatet af mange forskellige begivenheder og samspil; svigt, ligegyldighed, grænseoverskridelse.


Når vi er traumatiserede, er vi ikke blevet set, forstået, passet på og hjulpet igennem.


Vi blev på et vigtigt tidspunkt misforstået, kritiserede, nedgjort, grænseovertrådt, forladt, ladt alene, udstødt, isolerede.


Traumatisering fører altid til indre splittelser.


Er det mig, var det dem?


Noget blev forkert, hvem var forkert, var jeg forkert, er jeg forkert?


Der er altid knyttet grader af skyld, skam og forkerthed til traumer.


Vores blik på os selv er såret, vores evne til at rumme os selv er såret, vores kontakt til en stabil forståelse, kærlighed og rummelighed rettet mod os selv er såret. Ofte er der meget der fylder og al for lidt plads i det indre. Plads til fejl, til uperfekthed, til nuancer, til følelsesliv, til impulser, til udfoldelse.


Traumer fører til klemte tilstande.


Vi bliver som traumatiserede klemte både indefra og udefra. Vi får svært ved at spejle os trygt i andres blikke og ved at nærme os en tryg væren sammen med dem. Vi får svært ved at være med os selv, være trygge i os selv, mærke, leve, føle. Der kommer altid en hårdhed.


En hårdhed som vi retter selvkritisk mod os selv, eller fjendtligt udad mod verden, eller som vi forestiller os og også ofte igen erfarer at andre retter mod os. Og vi bliver klemte af vores kamp for at finde rundt i det.


Perfektionere os for at opleves ok i forestillingen om de andres syn på os og for at holde en distance til hårdheden, som vil overtage. Den der kommer og ikke vil give os lov og plads til at være og leve og folde ud. Og vi bliver klemte i forsøger på at holde fast på en kærlig stemme, som hele tiden forlader os.


Klemte i forsøget på at rette kærligheden mod os selv.


Vi udvikler succes, mislykkethed, selvisolering, misbrug, selvopofrelse, had, fordømmelse, selvhad.. ja et utal af komplicerede forsvar, i vores forsøg på at håndter, at klemtheden bare ikke giver os plads; at der uophørligt bare ikke er kærlig rummende værende plads nok i os og til os.



Traumeterapi hjælper, over tid, når man kan og er parat til at begive sig ud i processen, hvor der bag forsvarene langsomt trygt og stabilt kan opbygges mere plads, mere rum, mere kærlighed, mere accept og mere lys inden i.


TERAPI FOR TRAUMESPOR, ANGST OG STRESS


Jeg tilbyder terapiforløb, der gradvist opbygger indre plads og rum, som styrker at den helhed, styrke, kraft, flow, tillid, sårbarhed, skønhed, finhed, tillid, kærlighed, og al det mere, som oprindeligt blev såret, kan finde sin vej tilbage.


Når gradvist der kommer mere indre kærlig og accepterende plads til at rumme det værende, det der viser sig, det der mærkes, det der trænger sig på, så slipper og aftager af sig selv de forsvar, som vi har sat for at beskytte os og det fine og smykke og vilde vi i indeholder kommer mere til syne.


Jeg arbejde på mange niveauer i et forløb og terapien vekslet mellem at have fokus på indsigt, tanker, følelser, emotioner, krop, energi og spiritualitet.


De grundlæggende terapeutiske redskaber er samtale, bevidstheds, krops og energiarbejde, healing, meditation, mindfulness og at opbygge en direkte kærlig og klartseende relation til al det, der på de indre planer er i stress, angst, kaos, smerte, skam, opgivelse, eller forladhed.





.