ANGST, SHAMANISME OG VEJRTRÆKNING



☀ Ånd lys ind - Ånd kærlighed ud

☀ En gammel oprindelig shamanistisk vejrtrækningsteknik, som har været brugt af mennesker sikkert 'siden tidernes morgen' og kendt i helt forskellige kulturer omkring på kloden. Teknikken kan transformere: -svære følelsesmæssige tilstande -overvinde angst -skifte energetisk ubalance -lindre smerte -højne immunforsvaret Det er en enkel teknik, som det kan være svært at lykkes med, når virkelig går løs for en, uden forudgående træning. Men den virker !!! Når den lykkes.

☀ Ånd lys ind - Ånd kærlighed ud

☀ Sådan!





Ja enkelt og så alligevel ikke helt nemt. Det er en god teknik at træne løbende, så praksissen lagrer sig i den psykiske og kropslige hukommelse og er til at kontakte, når det går løs. Og det gør det jo for os alle samme på et eller andet tidspunkt. For nogen al for ofte, for andre mere sjældent. Så..


Ved angst:


Ånd ind og forestil dig et blidt lys strømme ned gennem din krop.

Angst, når den er voldsom spænder alle musklerne i kroppen op og får dem til at fryse.

Forestil dig lyset strømme blidt hen over og ind i gennem den spændte krop.

Ånd ud og lad lyset strømme ud gennem kroppen som en varm venlig følelse.

Det er ikke realistisk at tro, at man lige kan åbne hjertet midt i en tilstand af angst (men det kan ske), så lade de kærlige følelser være en forestillingen om det modsatte af kulde og hårdhed.

Forestil dig at der strømmer en blid varm vind ud fra dit bryst og fra krop.

Bliv ved indtil du oplever at angsten letter så meget, at den er til at holde ud at være med.


Ved smerter: Ånd blødt lys ind, lad det strømme ned gennem hele kroppen, lidt som et stille indre brusebad. Lad med din udånding en kærlig følelse strømme hen til det eller til de områder i kroppen, hvor du oplever smerte. Bliv ved i mindst 10 minutter.


Ved ubalance: Du er i en sammenhæng, hvor det ikke føles rart at være og hvor du ikke har mulighed for at trække dig. Eller nogen har en reaktion på dig, som det er svært at være med. Ånd et blidt lys ind og lad det ligge sig i periferien af din kropsgrænse og rundt om din krop. Ånd ud mod rummet uden for dig, med en kærlig eller med blot en varm og rolig energi. Efter 10 minutter vil den kunne ligge sig som en beskyttelse omkring dig


. ☀☀☀☀


Jeg har benyttet denne teknik. I perioder går jeg omkring med den en hel dag også mens jeg foretaget mig andre ting; ånd lys ind/ånd kærlighed ud, ånd lys ind/ ånd kærlighed ud. Det er en af de mest effektive teknikker som støtte for at klare udfordrende situationer. Man bliver overrasket over, hvor effektivt den virker.


Når man har fået fat i en rytme og vane med at kunne ånde lys ind, samle det i og omkring sig og sende ud igen med udåndingen i en kærligt strøm, så er det om at cirkulerer med det. Det kan ændre situationer, åbne det, der opleves låst og lette vilkår, som føles uoverkommelige.