Utryghed og angst



Det usikre ved nutid og det uvisse ved fremtiden er for mange blevet meget mere mærkbart. Verden efter corona er ikke den samme, mange af jer, som oplever at uro, utryghed, frygt og angst bryder ud netop nu, kan sagtens vise sig at være mere intuitivt på forkant med situationen, end i selv ved af. Verden er forandret og den er i en forandring som ikke kommer til at gå over ad sig selv lige om lidt om et stykke tid. Så mange af jer der oplever fysiske reaktioner på det der sker, forsøger måske med at berolige jer selv med at denne corona situation snart er overstået, så vi kan vende tilbage til det kendte igen. Mange af jer, der føler angst, kommer ikke til at lykkes med at få jeres angsten og utryghed til at gå væk med forsøg på at tale foruroligelse væk.






Foruroligelsen er reel. Man reagere på at vi alke sammen står foran en uvished, som vi ikke kollektivt har kendt til i mange år, der har været nogle peak med den kolde krig, med 9-11, med 2008, men ikke noget det for alvor nåede frem til at påvirke os for alvor mærkbart i Danmarks. Vi står over for store forandringer i hele den globale situation, vires samfund, økonomier, verdens syn kommer til at forandres meget og hurtigt i de kommende år. Vi er blot lige begyndt. Reagere man med angst på situationen nu, er det muligvis ikke fordi man kun er påvirket af situationen omkring en lige nu og her, man kan meget vel reagere på at man aner hvor store forandringer der kommer til at ske. Det kan være svært at tro, Ford de fleste politikere, medier og mange mennesker taler om den nuværende corona-krise som noget forbigående vi skal igennem fær vi kan vende tilbage til alt som det var før. Det er som om der samfundsmæssigt ovenfor forties eller fortrænges at de globale økonomier er bundet tæt sammen og kan vælte som dominobrikker, at man længe har ignorere tegnene på at corona er en kompliceret og uhåndterlig sygdom, at klimaforandringerne tilsyneladende sker med langt større hast, end de fleste fremskrivningsmodeller har forudsagt. Så vi stå foran store forandringer globalt, lokalt i landenes samfund, socialt og individuelt.. Hvis man ikke tager sine anelser om dette alvorligt, og det er indlysende svært, fordi gør man det, da ser man ind i de uvisse, men altså tager man ikke sine intuitioner og ens reaktionerne på dem til efterretning, Og dette gælder generelt ved intuitioner, da vil de ofte begynde at trænge sig på med mere mærkbare ‘metoder’ simpelthen for at blive hørt. Intuitioner viser sig som regel først som en art indre visken eller indre anelse eller indre vished, men lytter man ikke til denne ‘stemme’, da opstår den som regel som en rørelse i maven eller en spænding i nakken og i halsen, ignorerer man derefter disse kropslige signaler, så skrues der op. Søvnen begynder at blive påvirket, drømmene ændrer måske karakter... forholder man sig fortsat ikke til hvad sindets højere og klarere viden fortæller, så er det her at sindet sætter ind med angst. Angst er ikke en sygdom, men en kommunikation til en, fra ens eget sind om at her er noget du ikke ser og ikke forholder dig til og dom du må forholde dig til. Men angst opstår også som en advarsel fra sindet om, at man står ved sin grænse. At der er noget her der er så overvældende for en, at man oplever sin identitet, din personlighed og sin eksistens som truet. Arbejdet med angst er altid en proces, hvor man udvidet personlighedens kapacitet til at rumme og håndtere at være skræmt, mens man samtidig vender sig om og begynder at se på, hvad det er af indhold i det der skræmmer og til slut at forsøge at nærme sig, hvordan ens højere bevidste selv mener og anbefaler en, at man bedst kan forholde sig til det der er det bagvedliggende indhold, det det ligger bag angsten. I en periode kan det være nødvendigt at lægge en dæmper på angsten, hvis den bliver for voldsom og dermed kan ‘lamme’ personligheden, men det er ikke hensigtsmæssigt at gøre på den lange livsbane. Det er altid indsigter, forandringer, vækstmuligheder og guld gemt bag angsten. Den er blot et sprog der råber meget kropsligt højt fordi man ikke har kunnet lytte ind og lytte efter inden sindets sprog begyndte kommunikere gennem angst. Det uvisse ved nutid og fremtiden er for mange blevet mere mærkbart, men det uvisse er kun uvist når ens personlighed fu gerer bedst med vished. Den spirituelle vej inviterer os til at blive i nuet også når det næste som kommer er uforudsigeligt. Det forunderlige der kan sker er, at jo bedre vi formår at være bevidste vågne og tilstede lige nu og her, dets bedre kan vi høre vores højere selv, der ofte kan se både om hjørner og længer ud i fremtiden end hvis vi i vores almindelige personlighed formår, og dette vores højre selv det rapporterer gerne tilbud, hvis vi lytter, hvad der kommer og hvordan vi bedst kan forberede os. Mange, der oplever angst netop i denne tid, er muligvis mere parate end parate til at reorienteret sig i måden virkeligheden opfattes. Angsten kan være det der inviterer os til, at give os ind på en rejse, hvor vi kan lære at holde os godt grounded i det nu der er, mens vi samtidig ser direkte i øjnene, hvad det viser sig og nærmer sig derude i horisonten.